Intelligent dagslysregulering til nybyg og energirenoveringer
Fra tænd/sluk til automatisk dagslysregulering
For bare 10 år siden var det mere eller mindre normen, at belysning i alt fra små til meget store erhvervsbygninger var armaturer med lysstofrør. De mere sofistikerede installationer – der dog på ingen måde var i nærheden af kunne kaldes dagslysregulering – blev suppleret med fx bevægelses-sensorer, så bygningens brugere ikke selv behøvede at tænde og slukke.
Moderne bygninger og især bygningsreglementet kræver i dag, at der skal spares en hel del energi, og det stiller store krav til intelligent lysstyring, som i daglig tale kaldes dagslysregulering, samt lyskilder, installationer, sensorer og styring/platform.
Dagslysregulering reducerer energiforbruget og skåner miljøet
Langt de fleste nybyggerier og energirenoveringer får installeret/udskiftet lyskilder med LED-teknologi, der giver mere lys, bruger mindre strøm og afgiver væsentlig mindre varme end fx lysstofrørsarmaturer. Det er derfor oplagt at kombinere disse tre parametre med dagslysregulering og opnå direkte såvel som afledte besparelser.
Hos en større kunde erstattede vi eksempelvis 240W armaturer med 48W armaturer, og derved sparede kunden 80 % energi. De nye lyskilder blev desuden suppleret med dagslysregulering, der gav en gennemsnitlig dæmpning efter forholdene på ca. 20 %, så hvert armatur kun brugte 38W. Derved endte den direkte besparelse på næsten 85 %.
Den afledte besparelse viste sig i form af, at LED-lyskilderne afgav betydelig mindre varme end de gamle armaturer, så der blev sparet på køling af bygningen. Alt dette giver tilmed et mindre energiaftryk til fordel for miljøet og samfundet.
Vil du også spare på energien, så kontakt Arssarnerit og vi vil finde det bedste mix af installationer og dagslysregulering (automatik) til dit behov.
Elementerne i dagslysregulering
Dagslysregulering kan laves i alt fra små til store bygninger, og består af en række elementer, der taler sammen og tillige kan integreres med andre intelligente bygningsinstallationer (IBI) fx varme, køling, ventilation m.fl.
- Lyskilder/armaturer: Foruden at lyskilder og armaturer er energieffektive, indeholder de også en såkaldt DALI-enhed, der styrer dæmpningen af lyskilderne og i nogle tilfælde har lys-sensorer indbygget
- Lys-sensorer: I de fleste systemer til dagslysregulering er der en PIR-sensor med indbygget LUX-sensor i hvert rum/område. Den måler kontinuerligt lysstyrken i lokalet (dagslysregulering) og sender signal til den centrale styring om behov for dæmpning
- Netværk: Alle sensorer og enheder i systemet kommunikerer sammen via KNX (BUS), og signalerne sendes i de samme to ledere, som forsyner DALI-enhederne med strøm (enkel kabling)
- Styringsenhed: Den centrale enhed til dagslysregulering samler alle signalkablerne (ind/ud) i en KNX eller WAGO-enhed, der bestykkes med indstikskort efter behov og programmeres via et enkelt og overskueligt UI
- Integration: Alle de systemer til dagslysregulering, som Arssarnerit laver, kan direkte integreres med overordnet bygningsautomatik (BMS), hvorved der opnås endnu flere fordele og besparelser
Vi løser alle udfordringer omkring dagslysregulering
Vores specialister går i tæt dialog med hver enkelt bygherre, driftsansvarlige eller tekniske koordinator for at finde frem til den bedste individuelle løsning til dagslysregulering. Vi fokuserer altid på at finde det bedste kompromis mellem funktionskrav, budgetrammer og optimal integration med andre systemer.
Vil du vide mere om, hvordan Arssarnerit kan imødekomme jeres behov og udfordringer med løsninger til intelligent lysstyring og dagslysregulering, skal du endelig kontakte os på tlf. 322111. Vores medarbejdere står klar til at rådgive dig om, hvilken løsning, der passer bedst til dit behov.